Terra Twins - Lange Twins
Lange Twins Family Winery and Vineyards:
Fremragende Familieejet vinhus baseret i Lodi Californien. Familien råder over 3000 hektar vinmarker i Clarksburg og Lodi.
Kvaliteten er I højsædet. Samtidig har man omtanke for miljøet og er Certified California Sustainable og Certified Green Winegrowing.
Tvillingebrødrene Brad og Randall Langes bedsteforældre bosatte sig i Lodi tilbage i 1880erne, hvor de til at begynde med dyrkede vandmeloner. I 1912 købte familien deres første vinmark. I 1973 efter Brad og Randall havde færdiggjort deres uddannelse købte de deres første vinmark, The River Ranch Vineyard, af deres far.
Tvillingerne var de første til at plante Cabernet Sauvignon i Lodi hvilket de gjorde i partnerskab med Napa Valley legenden Robert Mondavi. Da ”The Lodi Winegrape Commision” blev grundlagt tilbage i 1991, valgte man Brad som bestyrelsesformand. Brad var også med til at skabe ”The Lodi Rules for Sustainable Winegrowing” i 2005.
I dag er det Brads datter, Marissa Lange, som står i spidsen af familiefirmaet og i 2023 var hun nomineret til Wine Enthusiasts ”Wine Executive of the Year” Wine Star Award.
Familien er i fuld gang med at fremme biodiversiteten i deres vinmarker og den omkringliggende natur hvor de genopretter levesteder for planter og dyr. Det sker i samarbejde med NRCS (Natural Resources Conservation Service), San Joaquin County RCD (Ressource Conservation District), Audubon California og Center For Land-Based Learning and Slews.
I 2024 vandt Lange Twins CSWA’s (California Sustainable Winemaking Association) California Green Medal Sustainable Winegrowing Leadership Award, hvilket understreger at familien Lange går i forreste række når det gælder miljøvenlig vinavl i Californien.