Juliusspital

Juliusspital er en historisk topproducent i vinområdet Franken i Tyskland og er verdens største producent af Silvaner, som er den vigtigste druesort i Franken. Man går i forreste række når det gælder kvalitet og med over 400 års erfaring, er det ikke så underligt, at man laver vine af absolut topklasse.

Udover at være berømt for sine vine, er Juliusspital en historisk vigtig kulturarv for Franken. Selve vinhuset ligger i kælderen af den berømte ”Prinzengebäude” bygning Juliusspital, som ligger i centrum af byen Würzburg. Bygningen er også et hospital og et af byens historiske varetegn. Huset blev grundlagt i 1576 af fyrstebiskoppen Julius Echter. Formålet var at gøre livet bedre for borgerne i området og allerede fra starten var der, ligesom i dag, tale om både et hospital og et vinhus. Helt i tråd med Julius Echter vision går overskuddet fra vinproduktionen til at støtte hospitalet, et plejehjem, en ældrefond og andre sociale institutioner. Juliusspital dyrker vin i hele Franken og er den næststørste ejer af vinmarker i Tyskland. Man laver vin på alle klassiske tyske vinsorter og 40 % af deres produktion er Silvaner.

 

Type

Land

Distrikt

Producent / Leverandør

Druetype

Følg GOBIvin på Facebook og Instagram.